Cookie- og privatlivspolitik
Advokatcentret værner om dit privatliv.
På denne side kan du læse, hvordan vi behandler personoplysninger, når du besøger vores hjemmeside, kontakter os eller indgår i et klientforhold med os, samt hvordan vi anvender cookies, og hvilke rettigheder du har.
Dataansvarlig
Advokatcentret er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, der modtages og behandles som led i virksomhedens drift og sagsbehandling.
Behandling af personoplysninger
Advokatcentret behandler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at besvare henvendelser, vurdere og etablere klientforhold, udføre den aftalte juridiske bistand, administrere klientforholdet og opfylde de retlige forpligtelser, der påhviler Advokatcentret.
Behandlingen sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR), databeskyttelsesloven, hvidvaskloven og øvrig relevant lovgivning.
Personoplysninger kan modtages direkte fra dig eller fra offentlige myndigheder, domstole, modparter, rådgivere eller andre, når det er nødvendigt for behandlingen af din sag.
Ved etablering af et klientforhold kan Advokatcentret være forpligtet til at indhente og opbevare identitetsoplysninger i medfør af hvidvasklovgivningen. Nærmere oplysninger herom fremgår af Advokatcentrets forretningsbetingelser.
Ved besøg på hjemmesiden behandles endvidere de oplysninger, som følger af hjemmesidens anvendelse af cookies, i det omfang du har givet samtykke hertil.
Videregivelse
Advokatcentret videregiver kun personoplysninger, når det er nødvendigt for behandlingen af en sag eller levering af en ydelse, når det følger af lovgivningen, eller når du har givet samtykke hertil.
Personoplysninger kan endvidere videregives til domstole, offentlige myndigheder, pengeinstitutter, modparter, eksterne rådgivere eller andre, når dette er nødvendigt for varetagelsen af vores klienters interesser eller følger af lovgivningen.
Opbevaring
Personoplysninger opbevares kun, så længe det er nødvendigt for de formål, hvortil de er indsamlet, eller så længe opbevaring følger af lovgivningen.
Personoplysninger, der behandles som led i et klientforhold, opbevares som udgangspunkt under klientforholdets beståen og i minimum 5 år efter dets afslutning i overensstemmelse med hvidvasklovgivningen og øvrige relevante opbevaringsregler.
Henvendelser via kontaktformular, e-mail eller telefon, der ikke fører til et klientforhold, opbevares alene, så længe det er nødvendigt for at besvare henvendelsen eller dokumentere den efterfølgende korrespondance.
Cookies
Advokatcentrets hjemmeside anvender nødvendige cookies for at sikre, at hjemmesiden fungerer korrekt, og kan ikke fravælges. Statistiske cookies anvendes kun efter forudgående samtykke.
Advokatcentret anvender ikke marketingcookies, medmindre dette senere udtrykkeligt oplyses.
Du kan til enhver tid blokere for alle cookies, slette eksisterende cookies eller tilbagekalde dit samtykke via hjemmesidens cookieindstillinger.
Dine rettigheder
Du har i henhold til databeskyttelseslovgivningen ret til at anmode om indsigt i de personoplysninger, Advokatcentret behandler om dig, ret til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandlingen, ret til at gøre indsigelse mod behandlingen samt, hvor betingelserne er opfyldt, ret til at modtage oplysningerne i et struktureret, almindeligt anvendt og læsbart format (dataportabilitet).
Disse rettigheder kan i visse tilfælde være begrænset som følge af anden lovgivning, herunder reglerne om advokaters tavshedspligt, opbevaringspligt og hvidvasklovgivningen.
Har du spørgsmål vedrørende Advokatcentrets behandling af dine personoplysninger eller anvendelse af cookies, er du velkommen til at kontakte os via de kontaktoplysninger, der fremgår af hjemmesiden.
Klager
Klage over Advokatcentrets behandling af personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, datatilsynet.dk.